Heartvisit fællesmøde og workshop i København

Heartvisit fællesmøde og workshop i København

Den 23 Januar 2016 [kl.12 – 22] – mødtes hele Heartvisit-teamet til fællesmøde, hygge og workshop i det indre København. Vi havde, til lejligheden, inviteret gæster udefra til at deltage på lige fod med alle aktive. Det blev en inspirerende og givende dag for os alle. En dag, som med engageret alvor og meget munterhed, cementerede vigtigheden af vores arbejde for fred i verden. En dag, hvor vi alle – trods forskellighed – kunne bidrage med vores individuelle styrker og fælles tro på at projektet vil lykkes. Nicoline Jo Højer Hansen [en af vores event-ansvarlige] holdt alle i ave – med sin veloplagte og intense workshop om Heartvisit’s fremtidige indsatser og engagementer i offentligheden.       Med sprudlende energi kastede vi os alle ud på det dybeste vand, for at afsøge alle kroge af Heartvisit’s muligheder i fremtiden – og vigtigheden af, at verden har brug for fred nu!  Vi talte om værdier så vi var helt grønne i hovederne:) Et af de konkrete resultater af workshoppen var bla., at vi fik planlagt en række live-events i Danmark i løbet af 2016. Datoerne for disse arrangementer vil blive offenliggjort på facebook og i vores nyhedsbrev så snart de er på plads:) En fantastisk dag i fredens tegn …og nye, inspirerende mennesker i Heartvisit-teamet, som den dag fik vokseværk. Hvis Du sidder og tænker: “det team gad jeg også godt, at være en del af” – så send os en besked her Ole Højer Hansen –...