Verden vil vinde

Verden vil vinde

Water abstract

Vi vil skabe fred i verden!

De mest basale ønsker kan ironisk nok hurtigt få en hul klang – fred i verden; Jo tak, selvfølgelig, men hvad kan jeg stille op i en stor og voldsom verden? Ønsket er for grundlæggende, humant og enormt, og kan hurtigt lyde som en naiv og uopnåelig idé. Især når man tænker inden for de rammer der er, og yderligere på alt det, der allerede er forsøgt og ikke mindst gjort. Det virker, kort sagt, håbløst.
– For der bliver gjort uendeligt mange tiltag for verdensfreden og også kloden rundt: Der er skabt et hobetal af forskellige foreninger og organisationer, der alle arbejder for fred verden over; for vi er mange mennesker, virkelig mange mennesker, der ønsker fred. Vi ønsker kærligheden.

Vi kan skabe fred i verden!
Heartvisit forsøger noget nyt. For vi kan og VIL skabe fred i verden. Aktivt og engageret. Og tænker du dybt og videre, kender du også på forhånd svaret: Løsningen ligger i dig selv. Kun ved at skabe ro i dit eget indre, vil en større kollektiv energi kunne skabes og yderligere afvikle verdens ufred. Den kollektive bevidsthed, dvs. summen af alle menneskers tanker og følelser, har en enorm påvirkning på det enkelte menneske. Man kan sammenligne den kollektive bevidsthed med den musik, som hele tiden fylder rummet. Vi vælger bevidst at påvirke den kollektive bevidsthed, ved at give det enkelte menneske magten på en positiv bevidst måde.

Vi kan samme skabe fred i verden!
Metoden er ganske enkel: Ved at aktivere så mange bidragsydere til den kollektive bevidsthed, så vil vi bevidst give vores indre ro og fred videre til hele jorden. Vi skal smitte af, og vi skal gøre det via mental ro og styrke. Og sammenhold. Den kollektive bevidsthed er som sagt den samlede mentale og følelsesmæssige masse, som dagligt bliver beriget, med hvad vi tænker og føler. Denne påvirkning sker helt automatisk og uundgåeligt, og på en måde bliver den kollektive bevidsthed det rum, som vi skal fungere i, skabt af os alle. Bevæg dig nu bevidst ind i din egen indre ro og, igen, bevidst giv dette videre til den kollektive bevidsthed. Sammen står vi stærkest. Resultatet vil være så markant, at det uundgåeligt vil kunne udrette det først tænkeligt umulige; Fred. Det er ikke længere utopi.

Du kan skabe fred i verden!
Det starter med et ønske og efter et stykke tid, skaber ønsket en handling. Handlingen er en bevidst bevægelse i dit tanke og følelsesliv. En bevægelse der skaber indre ro. Det er tid for dig at handle, NU; at give noget til dit ønske, så det kan blive opfyldt. Det der måske standser dig i at gøre det, er din tanke om, at det du gør ikke betyder noget. Du er jo bare én ud af 6.000.000.000. Men lige præcis hér tager du fejl.
Det du gør eller ikke gør betyder alverdens i den samlede kollektive bevidsthed. Du ved selv, hvor meget vi i vores dagligdag påvirker og lader os påvirke af de mennesker og deres humør. Vi er som svampe der opsuger. Og ditto afgiver. Du påvirker din omgivelser, ved den måde du er på, og dem du påvirker, påvirker dem de er sammen med osv. Det er en evig cirkel.; Vi smitter af på hinanden både negativt og positiv. På samme måde er dit bidrag til verdensfreden vigtigt. Dine sekunder og engagement lægges sammen med alle de andres sekunder og bidrag, og på et tidspunkt, vil mangfoldigheden kunne bære at flytte bjerge. Som sand, der korn for korn lægges over i vægtskålen, vil der på sigt blive mange nok til pludselig at bære en mærkbar vægt. Så du betyder noget. Tvivl ikke derom.

Vi vil lykkes!
Sammen vil det lykkes os at få samlet nok sekunder af indre ro, så at verdens freden vil blive en realitet. Du skal bare gå i gang. NU. Verden har brug for netop dit bidrag. Og det geniale er, at alle mennesker der har lyst, bevidst kan bidrage. Vi, i Heartvisit, stiller ingen krav omkring en bestemt tro eller overbevisning for at kunne deltage. Vi ved, at ønsket om fred går på tværs af hudfarve, politisk ståsted, sexualitet, køn, tro og andre identitetsfaktorer. Vi appellerer udelukkende til din kærlighed; til dit ønske om en smuk verden; til dit ønske om et smukt selv. Til din indre ro.

Heartvisit, verden vil vinde!

Send en kommentar